Grindelwald - skywalk og hike til Bachalpsee (juli 2025)

Smuk køretur til Grindelwald

I sommeren 2025 rejste jeg ned for at besøge en veninde, der bor og arbejder i smukke Genève. Vi deler begge en stor passion for at vandre i betagende landskaber, så det tog ikke lang tid, før vi lagde planer om et lille eventyr. Vi lejede en bil og satte kursen mod Grindelwald – en billedskøn by i hjertet af Jungfrau-regionen, cirka 250 km vestpå.

Allerede turen derhen blev en oplevelse i sig selv. Efterhånden som vi nærmede os vores destination, forvandlede motorvejene sig gradvist til snoede bjergveje med spektakulær udsigt. Landskabet blev mere dramatisk og frodigt, med dybblå og grønlige søer, der spejlede himlen, og grønne bakker, som rejste sig omkring os. Flere steder løb det karakteristiske schweiziske tog ved siden af os, som om det fulgte med på vores rejse ind i alpernes eventyrverden.

På vej til Grindelwald (klik til højre for flere fotos)

Første møde med Grindelwald – en alpeidyl som taget ud af et eventyr

Da vi endelig rullede ind i Grindelwald, blev vi mødt af en scene så smuk, at det næsten føltes uvirkeligt – en ægte postkortby gemt blandt majestætiske alpetoppe. Jeg havde aldrig været her før, men forelskede mig øjeblikkeligt. Solens gyldne stråler dansede på facaderne af charmerende træhuse med blomstrende altaner, og hele byen emmede af den der særlige “jodle-Heidi”-stemning, hvor tiden synes at gå lidt langsommere. Overalt hvor vi kiggede hen, rejste de dramatiske bjerge sig som naturens egne katedraler og omfavnede byen i en storslået ro.

Vi søgte mod turistkontoret for at få lidt praktisk information om, hvordan vi kunne komme op til toppen af FIRST– det var nemlig der, vores vandreeventyr for alvor skulle begynde. Da vi kun havde én dag til rådighed, måtte vi springe den lange opstigning over og i stedet tage liften op til toppen.

Efter at have parkeret bilen i byens underjordiske garage, vandrede vi gennem de hyggelige gader, fyldt med små butikker, blomsterkasser og bjergidyl, til vi nåede stationen for kabelliften. Her købte vi vores billetter og steg ind i den lille gondol, spændte og forventningsfulde.

Liftturen tog omkring 25 minutter – og hvilken tur det var! Jo højere vi kom, desto mere åbnede landskabet sig i al sin pragt. Grønne enge, vilde blomster og dybe dale gled forbi under os, mens bjergtoppene syntes at nærme sig. Det var tydeligt allerede her: vi var på vej mod en dag, vi aldrig ville glemme.

Grindelwald by og vejen op med liften (klik til højre for flere fotos)

Skywalk i 2.200 meters højde – en oplevelse på kanten af alperne

Da vi trådte ud af kabelliften og stod på toppen af FIRST i 2.200 meters højde, ramte det os som et chok af skønhed. Luften var krystalklar og kølig på den helt rigtige måde – som om den vaskede al støj og stress ud af kroppen og forvandlede det til mental ro. Rundt om os rejste de schweiziske alper sig, frygtindgydende og majestætiske, dækket af sneklædte tinder og dramatiske klippesider. Vi stod dér, målløse, med hjertet bankende af begejstring og adrenalinen pulserende – klar til at udforske det vilde bjerglandskab.

Forude ventede skywalken. Det var denne attraktion, der havde trukket os hertil. Forestil dig en metallisk gangbro bygget direkte på klippesiden, hvor du i 2.200 meters højde bevægede dig ud over afgrunden – med intet andet end tyndt gitter under fødderne og en glasklar alpehimmel over dig. Hver enkelt fodbevægelse gav et nervepirrende sus i maven.

Selve walken var kun 2-300 "svimlende" meter, og herefter stillede vi os i kø med de mange andre forventningsfulde turister, for at komme ud på udsigtsplatformen. Ventetiden på ca. 20 min gjorde intet – udsigten alene var nok til at få tiden til at stå stille. Bjergene spejlede sig i vores øjne, og vi knipsede det ene billede efter det andet – som om vi kunne fastholde det øjeblik for evigt.

Da jeg kom frem til udsigtsplatformen – hvor stien ender i ingenting, og jeg havde 360 graders panoramaudsigt til Eiger, Mönch og Jungfrau med deres snetoppe i horisonten – var det som om hele verden åbnede sig, og jeg følte mig meget lille, ydmyg, rørt og taknemmelig over, hvor stærkt denne form for storslået natur rammer mig helt ind i knoglerne. 

Se billeder fra skywalken her (klik til højre for flere fotos)

Vandreturen til Bachalpsee

Efter at have mærket adrenalinen suse gennem kroppen på Grindelwald First Skywalk begyndte vi vores planlagte vandretur mod Bachalpsee. Vi havde høje forventninger, og naturen oversteg dem på alle måder.

Turen startede med en god stigning, der fik pulsen op, og udsigten til de snedækkede alper og de grønne bjergskråninger kombineret med den stigende puls fik os til at stoppe op og nyde den vilde udsigt. Kameraet blev flittigt brugt, og vi kunne næsten ikke gå 10-20 meter uden at tage et nyt billede. Vejret vekslede mellem høj sol og lidt tunge skyer, som kastede dramatisk lys over landskabet. Det føltes som at gå gennem et levende postkort.

Stien var let kuperet, men forholdsvis tilgængelig for de fleste med almindelig vandreform. Vi mødte mange andre på turen, både familie og solovandrere.

Bachalpsee – som taget ud af Færøerne

Da vi nærmede os Bachalpsee, ændrede vejret sig. Vinden tog lidt til, luften blev køligere, og de grå skyer trak sig langsomt hen over bjergtoppene og blev flere steder til tyk tåge. Og da vi ramte søerne, blev jeg meget overrasket, da landskabet mindede mig helt vildt meget om mine ynglingsøer i Nordatlanten, Færøerne, med de bløde græsenge og det lidt rå landskab med det skiftende vejr og tåge. I hvert fald, når man kiggede til den ene side, for på den anden side spejlede søerne sig op imod de barske rå og bjergtagende alper. Et virkelig smukt syn.

Af samme årsag kunne jeg godt forstå, at flere nygifte brudepar gik rundt i deres fine tøj sammen med en eller flere medbragte fotografer, der helt sikkert håbede på at få taget de smukkeste bryllupsbilleder i disse helt fantastisk smukke omgivelser. 

Se billeder fra mit hike til Bachalpsee her (klik til højre for flere fotos)