Fra Champex til Val Ferret (Schweiz: 7,0 km, +450 m / -550 m)
Dag 3: En uventet transport- og hviledag
Efter gårsdagens hårde strabadser over Fenêtre d’Arpette vågnede vi i Champex til lyden af regn mod ruden og tunge skyer, der lå lavt henover dalen. Vejrudsigten så ikke lovende ud – vejrprofeterne havde til vores ærgrelse lovet både regn og torden – og vi var meget i tvivl, om vi skulle vove pelsen og bevæge os ud i bjergene den dag.
På refugiet havde de aftenen før frarådet os til at tage op i bjergene på grund af risiko for uvejr, og vi besluttede på den baggrund at lytte til deres råd.
Med telefonisk hjælp fra Vagabond Tours fik vi ret hurtigt arrangeret, at vi kunne få et lift til vores næste overnatningssted i Val Ferret af en supercool "surfer dude"-chauffør, hvis job var at transportere de vandrende folks kufferter og tasker rundt mellem forskellige hoteller og refugier i Schweiz, Frankrig og Italien. Det endte med at blive en virkelig hyggelig og meget smuk 2,5 timers køretur hele vejen rundt om Mont Blanc og igennem tre lande (Schweiz, Italien og Frankrig) med bjergpas, tunneller, dale og smukke landsbyer, der gled forbi udenfor bilruden.
Vores kroppe – og især mine knæ – satte i hvert fald pris på lidt hvile efter gårsdagens maratonvandring.
En 7 km smuk vandretur blev det alligevel til...
Da vi ankom til Val Ferret, lettede skyerne en smule, og da vi jo var kommet til TMB for at vandre og bjergene kaldte på os, besluttede vi os for at trodse det fugtige vejr og komme afsted på en lidt kortere vandretur end den, vi oprindeligt skulle have gået. Så vi trak i støvler og regntøj og gik gennem Val Ferret by, hvor vi fulgte en fin sti langs en brusende flod.
Herefter bevægede vi os op i bjergene til et skovområde, hvor regnen så småt indhentede os. Vi kunne også godt mærke, at benene og kroppen lige skulle i gang på ny, men efter kort tid føltes det ret godt at være i bevægelse igen. Efter en god stigning gennem en bred skovski og senere gennem et grønt og mere blødt terræn end dagen før, kom vi til en fantastisk udsigt over dalen, hvor regnskyerne/tågen dramatisk omfavnede de høje bjergtinder. Et smukt syn.
Lidt længere oppe lå det hyggelige Refugio Bonatti, hvor vi fandt en bænk og spiste vores medbragte frokost med udsigt til dalen og de tågeklædte bjerge. På refugiet summede der af liv fra andre vandrere, der kom og gik, nogle blot for en kaffe, andre for at overnatte. Stemningen var hyggelig og alle vandrefolk lod til at hygge sig trods det våde vejr.
Efter frokosthygge fortsatte turen i det smukke terræn, og undervejs spottede vi store rovfugle, der svævede over dalen – en fin påmindelse om, at vi var højt oppe i det vilde bjerglandskab. På et tidspunkt lettede en hel sværm af gåsegribbe fra et afpillet træ. Et imponerende syn!
Nedstigningen tilbage mod vores overnatningssted, Auberge La Vachey foregik i et roligt og hyggelig tempo, og selvom benene stadig kunne mærke gårsdagens hårde etape, føltes det rigtig godt at slutte dagen af i et helt andet gear end den hårde dag på Fenetre d'Arpette.
Vi kom tilbage våde, lidt trætte, men glade og klar til et varmt bad, en god middag og tidligt til køjs. Det havde været en dag i et helt andet tempo end dagen forinden, men stadig med en snert af eventyr på trods af – eller måske netop på grund af – det lidt fugtige vejr.
Nu håbede vi bare på, at vejret ville klare op til vores næste vandreeventyr på dag 4.
TAK FOR BESØGET
All rights © wanderwoman.dk