Fra Les Champieux via Col du Bonhomme til Les Contamines

(Frankrig: 20 km, +1.000 m / -1.500 m)

Dag 6: Fra dal til bjergpas med masser af franske højdemeter

Vi vågnede til en kølig, frisk morgen i den smukke dal ved Les Chapieux, klar til at tage dagens etape mod Les Contamines. Planen var egentlig at tage en shuttlebus til dagens startsted, men de sidste billetter blev solgt lige foran os i busbilletkøen, og der var ventetid til næste afgang. Vi besluttede i stedet at begynde til fods, selvom vi var klar over, at det ville forlænge turen. Men vi var så klar til at komme i gang, og derfor føltes det som den helt rigtige beslutning.

Stien steg stejlt fra starten, og selvom morgenen var kølig, fik vi hurtigt varmen. Solen gemte sig bag bjergene, og da vi kom et godt stykke op, havde vi den smukkeste udsigt over dalen og den lille bjergby, Les Champieux, vi netop havde forladt. Her så vi også den første stribe af lys glide hen over bjergtoppene – en fin belønning for den lidt hårde begyndelse. Naturen fortsatte med betagende landskaber, og stierne snoede sig gennem grønne enge og over små vandløb, hvor tæt tåget kom og gik (og det samme gjorde vores lag-på-lag-tøj), mens udsigten foran os åbnede sig mere og mere. Humøret var højt, og vi nød hvert et skridt, også selvom det var hårdt, når det gik stejlt opad.

Efter mange timers opstigning nåede vi Col du Bonhomme i 2.481 meters højde – et råt og storslået pas, hvor vinden tog fat, men hvor udsigten gjorde enhver anstrengelse det hele værd. Vi holdt en velfortjent pause her og nød synet af de omkringliggende toppe og særligt den imponerende højderyg, som vi havde udkig til foran os. Vi overvejede et kort øjeblik at gå turen langs højderyggen, som ikke var en del af ruten, men blev enige om at fortsætte. Dette fortrød vi på ingen måde senere, da dagen var omme, eftersom vi fik rigeligt af kilometer i benene den dag.

Efter bjergpasset begyndte en lidt kold nedstigning i modvind. Terrænet var stejlt og stenrigt, og flere steder måtte vi kravle ned over store klippestykker – en lille påmindelse om dag 2’s vilde strabadser på Fenêtre d’Arpette. Benene syrede til, men synet, der ventede længere nede, fik os hurtigt til at glemme trætheden: en hel dal fyldt med tusindvis af græssende får, der bevægede sig som en levende bølge hen over landskabet. Lyden af klokkerne og brægende får blandede sig med vinden, og det var både hyggeligt og sjovt at gå midt iblandt dem på stien.

Længere nede førte ruten os gennem skovområder og forbi enorme brusende vandfald. Underlaget skiftede konstant mellem klippestier, grus og mange sten, og fødderne begyndte for alvor at mærke dagens mange timer. Da vi nærmede os Les Contamines, var planen egentlig at tage en bus det sidste stykke, men i stedet for at vente, besluttede vi at gå de sidste tre kilometer. Det føltes dog som de længste af hele dagen, da asfalten var hård mod fødderne efter rigtig mange kilometer i bjergterræn!

Da vi endelig nåede frem til vores overnatningssted, var vi udmattede, men også tilfredse. Vandrehjemmet var lidt af en skuffelse sammenlignet med de charmerende steder, vi tidligere havde boet, men det vigtigste var der: et varmt bad og en seng, som jeg straks benyttede mig af og fik hvilet mig lidt før aftensmaden, mens de andre drak en øl i haven. Flere af de vandrere/terrænløbere, vi havde spist sammen med dagen før, dukkede også op på vandrehjemmet, og aftenen endte i hyggeligt selskab med god mad og trætte grin. 

Det blev en lang og krævende dag – 900 meter op, 1.500 meter ned og omkring 20 kilometer i alt – men også en dag fyldt med bjergenes rå skønhed, overraskelser og en stille følelse af styrke over, at kroppen stadig kunne følge med, for selvom den var træt, føltes den også stærk i bjergene. Det var med vemod og samtidig glæde/spænding, at vores sidste etape ventede på os den efterfølgende dag.