Dag 4: Sidste etape (Sandvig-Rønne = 30 km)

Igen i dag ringede uret kl. 5, da jeg var lidt usikker på, hvor lang tid jeg skulle bruge på turen til Rønne, og da jeg havde booket en færgeovergang kl. 16.15, valgte jeg at komme tidligt i gang 👣 Jeg startede med gå lidt nordpå, da vandrerhjemmet lå syd for Sandvig, for jeg ville ikke misse turen rundt om Hammer Knude - jeg skulle jo gerne fuldføre kysten hele vejen rundt. Solopgangen mødte mig derfor igen i dag og denne gang ud for Sandvig, og herefter stod den på ret så kuperede og krævende passager hele vejen ned mod Hammershus, hvilket gav seriøst sved på panden 😅 Så min eneste og trofaste følgesvend på turen - som jeg undervejs har døbt Hr. Rønne (alias en fin “vandrerstok” med indbygget håndtag 😁), som jeg fandt den første dag på en fin lille strand udenfor Rønne - kom særligt til sin ret i dag. 
Jeg nåede frem til Hammershus ad en stejl “bagindgang” fra kystsiden omkring kl. 7.30 som den aldeles eneste turist og var kun omgivet af søde, nysgerrige får og små påskelam, og her spiste jeg så min morgenmad, som bestod af en banan og et par grovkiks. Turen gik dernæst ned ad en frodig eng med masser af gloende køer. De havde åbenbart aldrig set en skør turist så tidligt om morgenen før 😳
Turen ned til det lille hyggelige fiskerleje Teglkås med kun ganske få huse var igen meget kuperet, så det var kun rart at møde de første mennesker på min vej, et ægtepar på min egen alder (Vibeke og Claus), der sad på en bænk og nød morgensolen efter en løbetur, og som jeg faldt i snak med. Det viste sig, at de var fra Dragør, men boede hveranden uge på Bornholm. Da de hørte, jeg var tilflytter til Amager, bød de mig velkommen til øen og håbede at møde mig igen ved Kajakhotellet i Amager Strandpark, hvor de bruger en del af deres tid, herunder også i vinterbadeklubben Inipi - så med mine kajakplaner for sommeren og ambition om at genoptage vinterbadningen, var disse to supersøde, imødekommende og sjove mennesker som sendt fra himlen, for dem kommer jeg helt sikkert til at se igen. Derudover skulle det vise sig, at Vibeke oprindeligt er fra Næstved - ja, det er en lille verden.. så snakken gik!
Efter Teglkås blev terrænet stadigt mere fladt med skiftevis dejlig kølig skov og eng, og med Rønne i sigte gik det nærmest som en leg, omend mine fødder begyndte at virke som om, de snart ville sætte pris på en længere pause end bare en nat! 👣 
Jeg fandt ud af, at jeg trods min bekymring om at nå Rønne i tide, var i rigtig god tid og besluttede mig for en god lang pause i Hasle, hvor jeg kølede fødderne af i det iskolde vand i havnebadet. Fødderne jublede, og det samme gjorde jeg, mens jeg spiste endnu en bornholmeris, og nu for alvor på vej mod de sidste små 10 km til Rønne 😁 Denne sidste strækning var virkelig skøn ☀️ Nøjagtig som turen startede fra Rønne i fredags, sluttede den også med en smuk og varm tur langs den brede hvide sandstrand med det klareste badevand, og blev det for varmt og hårdt for fusserne, gik jeg bare ind på den lidt kølige skovski, der fulgte kysten hele vejen, og tanken om at nå målet gav lidt ekstra endorfiner og energi i blodet, og inden jeg så mig om, var jeg i Rønne, 2 timer før færgens afgang og efter 30 km - godt tilfreds med de sidste 4 dages præstation. Den første tanke, der faldt mig ind, da jeg ramte målet, burde være mad og drikke, men i stedet valgte jeg at besøge den søde ældre mand, Sverre, som jeg overnattede hos skærtorsdag i hans kæmpe hus midt i byen, inden jeg startede min kystvandring. Han blev glad for at se og høre, at jeg var kommet helskindet rundt om øen og håbede at se mig tilbage en anden gang.
Og så var det endelig tid til frokost, en iskold cola og luftning af de brændende fødder 🔥 
Ved færgelejet var jeg i tvivl om, hvor jeg skulle vente på Kombardobussen og spurgte en tilfældig mand på en temmelig nedslidt cykel til råds. Det viste sig at være den helt rigtige at spørge, for han havde boet i Rønne hele sit liv og havde gået og cyklet øen tynd (så forstod jeg bedre cyklens lidt hærgede tilstand) 😅 Han endte med at følge mig pænt over til turistkontoret, hvorfra bussen skulle afgå og nåede at fortælle mange sjove historier om øen, og hvad den ellers kunne byde af aktiviteter, koncerter mv., inden jeg skulle med bussen. Man skulle nærmest tro, at han var ansat af turistbureauet til at “sælge” øen for evt. tilflyttere, men tror nu egentlig bare, at han var endnu en rigtig venlig og hjælpsom øboer.
Nu er jeg så endelig landet på Amager, og der går nok noget tid, før de sidste 4 dages oplevelser har bundfældet sig, for det er ret meget at rumme på én gang. Faktisk føles det som om, jeg har været væk i meget længere tid end kun 4 dage! Mødet med Bornholm langs kysten har bogstavelig talt taget pusten fra mig på den vildeste og varmeste måde, og jeg har taget uvurdelige indtryk og postiv energi med mig hjem - og ikke mindst de mange unikke naturoplevelser og sjælevarme mennesker (både de stolte og åbensindede “indfødte” og de entusiastiske, eventyrlystne førdere drevet af modet til at bo på en ø - med masser af frisk luft - der i øvrigt er gudesmuk, for det kan jeg ved gud(hjem) skrive under på, at den er 😅😍 Jeg kommer uden tvivl tilbage til øen - jo før jo bedre - og om det bliver med vandrerstøvler på, på MTB, roende i kajak eller som almindelig turist, må tiden vise. 
Tak til alle for at følge mig og al min bornholmer-pilgrims-spam. Pas på jer selv derude og husk at komme ud og gå tur, så ofte I kan. Det er godt for krop og sjæl ❤️
Fakta: Jeg fik tilbagelagt ca. 130 km og gået ca. 190.000 skridt, så mon ikke det er på sin plads at holde ferie resten af ugen. 😇