Min veninde spurgte en dag, om jeg havde set et opslag på facebook med en tur på Skjoldungestien fra Roskilde til Hvalsø. Det havde jeg ikke, men fik straks tilmeldt mig, da det lød som en spændende tur, og det blev det.
Vi startede (sammen med ca. 3-400 andre vandreglade mennesker) ved Roskilde Domkirke og gik herefter den smukkeste tur ud af byen forbi Vikingeskibene på havnen og videre ud i det åbne landskab. Vi havde vejret med os, og det gik afsted i pænt tempo ud over landet, marker og med rigtig fine grusstier hele vejen. Ved Lejre museum holdt vi et længere pitstop - og herefter gik det igen i et godt tempo, og inden vi så os om, var vi fremme ved målet, Hvalsø. Trætte, men glade og opstemte efter en fantastisk dag!
En anbefalelsesværdig tur, som jeg helt sikkert skal gå igen!
TAK FOR BESØGET
All rights © wanderwoman.dk