PORT DE POLLENCA TIL CAP DE FORMENTOR (21 km)

Da Janet og jeg kun boede 20 min. kørsel fra havnen i Pollenca, var det et helt oplagt valg at planlægge en vandretur fra Pollenca til Cap de Formentor, som er Mallorcas nordligste punkt på øen, og som undervejs byder på smukke udsigtsposter - og vi kom på ingen måde til at fortryde vores valg... 

Fra vores erfaring med vores hike til Ermita de Betlem stod vi op lidt over kl. 5 og gjorde os klar, så vi var sikre på at komme nogenlunde frem til Cap de Formentor, inden den værste middagssol ramte os. Vi kørte mod havnen i Pollenca, hvor vi parkerede bilen, og kl. 6:02 startede vi vores tur. De havde lovet 33-35 grader senere på dagen, og det var allerede 25 grader, da vi begyndte at gå de ca. 2,5 km langs den smukke marina. Der var helt stille, vi mødte ikke en eneste på strækningen (alle turister lå gudskelov hjemme på deres hotelværelser), mens solen steg langsomt op i horisonten bag bjergene. Det er lige præcis dét, jeg elsker ved at stå tidligt op om morgenen!

Da vi begyndte at bevæge os ind i landet og op i bjergene, skulle vi ifølge Wikiloc (en outdoor navigationsapp) finde et hikingspor for at undgå de snoede asfaltveje. Desværre viste det sig imidlertid, at dette hikingspor lå bag aflåste og private jagtområder, hvortil vi ikke havde adgang. Det blev derfor næsten udelukkende vandring på de asfalterede bjergveje, hvor vi blev mødt af utrolig mange cyklister på deres smarte racercykler, knapt så mange biler, men til gengæld et utal af nysgerrige, "snakkesagelige" bjerggeder. De første par timer mødte vi dog stort set kun cyklister og geder. De første biler dukkede først op efter kl. 8, så det var dejligt.

Men på trods af asfaltudfordringen (som naturligvis var overkommelig for hardcore vandrere som os) blev vi hurtigt mødt af helt vidunderlige og storslåede views ud mod Middelhavet med bl.a. dramatiske klippeformationer, der kan tage pusten fra enhver. Min iPhone kom på arbejde med at tage det ene smukke foto efter det andet, men drømmer mig konstant til at købe et kamera, der kan tage endnu skarpere fotos med mulighed for at se detaljerne endnu bedre. Indtil videre må jeg dog klare mig med kameraet i min iPhone. Det bedste er naturligvis bare at nyde nuet og suge naturoplevelserne til sig, hvilket der også var tid til. 

Efter vi havde passeret endnu en betagende udsigt til en smuk bugt med krystalblåt vand, kom vi til en tunnel med stort set ingen plads langs vejen inde i tunnellen til vandrere som os. Et øjeblik overvejede vi eventuelle alternativer (som ikke fandtes, medmindre vi ville vende om), så efter en rask beslutning satte vi i hurtigt løb og krydsede fingre for ikke at møde biler (eller worst case bussen fra Cap de Formentor, der kører turister frem og tilbage hertil). Vi løb med vores hoppende rygsække fyldt med vandflasker og med lommelygten på vores mobiltelefoner tændt og med hjertet oppe i halsen. Pludselig blev vi overhalet af en flok italienske cykelryttere bagfra, der åbenbart synes, vi var sjove - eller måske lidt seje - fordi vi løb, så de heppede på os, alt imens de passerede os, og væk var de lige så hurtigt, som de dukkede op. Vi nåede efter kun ganske få minutter helskindet ud af tunnellen og var fuldstændige færdige af grin og lettet over, at vi overlevede :-)

Da vi efter få kilometer senere så fyrtårnet på Cap de Formentor tone frem i det fjerne, var vi lettede, og med vores varme asfaltfødder gik vi den sidste strækning, velvidende at der forude ventede os en iskold cola. Efter i alt ca. 4 ½ times vandring nåede vi glade og stolte frem til endestationen og dermed også fyrtårnet, hvor vi havde tid til at slappe af og kigge os omkring i det smukke område med spektakulære views sammen med de mange turister og cyklister, og hvor jeg igen fik taget en hel del fotos til bloggen. Herefter tog vi en turistfuld bus tilbage til Pollenca, hvor vi spiste en velfortjent lækker is på en café, jeg havde fået anbefalet af en rigtig god ven - og den var lige så god som anbefalet! Fantastisk og anbefalelsesværdig tur, som jeg til hver en tid gerne går igen, asfalt eller ej...  Læs videre om min camping- og hikingtur til L'Ofre her