Efter den dejlige morgen-/formiddagsvandretur på Levada Nova besluttede vi os for at lege turister resten af dagen og nyde et par af byerne på øens vestkyst og slutte af i Porto Moniz på den nordøstligste del af øen, hvor vi ville bade i de naturlige swimming pools. 

Første stop var Jardim do Mar, som er en charmerende lille landsby, der ligger på den sydvestlige kyst af Madeira. Navnet Jardim do Mar betyder "Havets Have", der afspejler landsbyens naturskønne beliggenhed mellem bjerge og hav. Her nød vi en frokost på en cafe med udsigt til Atlanterhavet, mens vi  kiggede på de unge mennesker, der legede i bølgerne langs kysten, og mens små firben løb rundt om benene på os.

Herefter kørte vi til Paúl do Mar, der er naboby til Jardim do Mar, hvor vi gik en lille tur. Paúl do Mar er en malerisk fiskerlandsby, der er kendt for sin smukke  autentiske atmosfære, og hvor fiskeri stadig er en vigtig del af lokalsamfundets livsstil. Samtidig er byen et eftertragtet surfsted, der tiltrækker surfere fra hele verden, især om vinteren, når bølgerne er bedst. 

Vi kørte derefter lidt længere nordpå, hvor vi havde læst om Ponta do Pargo, der er kendt for sin dramatiske kystlinje og fyrtårnet Farol da Ponta do Pargo, som står på en klippeafsats med en imponerende udsigt over Atlanterhavet. Her brugte vi en del tid på at nyde udsigten og at tage en masse billeder selvfølgelig ;-) Vi talte samtidig om, at det ville være det rette spot til en solnedgang og blev enige om at køre tilbage sidst på dagen for at se denne. Vi var også enige om, at denne ø er så vanvittig smuk og bliver ved med at  give for hvert sted, vi bevæger os hen.

Dobbeltklik på billederne for fuld størrelse...

Nu satte vi kursen mod Porto Moniz, der ligger på den nordvestligste kyst, og som især er kendt for af de øens mest populære turistattraktioner (de naturlige pools), som vi så frem til at bade i efter en varm dag. De naturlige pools er skabt af vulkanske klipper, der danner naturlige bassiner fyldt med havvand og er omgivet af dramatiske klippeformationer. Pools'ne bliver fyldt med frisk havvand ved højvande, som skaber en helt unik og naturskøn badeoplevelse. Da vi ankom, fandt vi ud af, at der var to områder med naturlige pools - det lidt mere rustikke område uden mulighed for omklædning og et større (og mere familievenligt) område med omklædningsrum og brusere. Vi besluttede at vælge den sidste mulighed, ergo den nemme og bekvemme og kort tid efter plaskede vi rundt i de naturlige pools.

Det var en sjov oplevelse, og jeg elskede at betragte de store bølger vælte ind over de dramatiske klipper, lige ved siden af de helt rolige pools, som vi befandt os i. Vi fik dog ikke lang svømmetid i poolen, da der var åbenbart en fastlukketid for dette (familie)område. Men vi var også blevet dejligt afkølet og havde fået stillet vores badesult. Efter omklædningen gik vi en tur over til det mere rustikke badeområde, som vi også var lidt nysgerrige på, og sad på kanten af klipperne og kiggede på folk, der badede i dette område, og jeg var igen meget optaget af bølgerne, der væltede indover klipperne fra det enorme Atlanterhav. Jeg kunne sidde der i timevis, men vi var ved at være sultne, og der ventede desuden en solnedgang på os ved fyret i Ponta do Pargo :-)

Dobbeltklik på billederne for fuld størrelse...

Vi kørte nu tilbage og indover bjergene gennem de mange hårnålesving (for der er ingen LIGE vej fra by til by, når man bevæger sig rundt på en ø med mange bjerge!). Undervejs lavede vi et lille stop, da vi opdagede, at vi kørte oppe over skyerne for første gang på øen. Det udløste selvfølgelig et par billeder. Da vi kom til byen Ponta do Pargo, prøvede vi at finde et sted, vi kunne spise, for vi var godt sultne efter dagens strabadser, og vi ville selvfølgelig gerne finde et sted med havudsigt, hvis det var muligt.

Da det ikke lykkedes i selve byen, kørte vi ned mod fyret, hvorfra vi skulle se solnedgangen, og vupti - ud af det blå dukkede der en skøn restaurant op (Restaurante O Farol), lige før vi nåede fyret, med en tilhørende lille have med borde og bænke og med den vildeste udsigt udover Atlaterhavet. Vi fik hurtigt bestilt noget mad, som vi nød med den mest fantastiske udsigt og stilhed, mens vi ventede på, at tiden gik, så vi kunne komme ned til fyret for at se solen gå ned. Ved nærmere eftertanke skulle vi været blevet her og se solen gå ned dér, for vi ville senere finde ud af, at vi ikke var de eneste, der havde fundet vejen til fyret for at se solen gå ned.

Men da vi havde spist, trillede vi bilen de sidste par hundrede meter ned ad bjerget til fyret, hvor parkeringspladsen allerede var godt fyldt op. Vi fandt en god plads på den store klippeafsats i selskab med de mange andre, som også havde taget vejen til Ponta do Pargo for at se solen gå ned. Desværre lå der et skydække ude i horisonten, som gjorde, at vi ikke så solen gå ned i Atlanterhavet. Den forsvandt i stedet ned igennem skyerne. Men det var smukt alligevel, og vi fik selvfølgelig taget en del fotos. 

Efter solens forsvinden forsvandt alle mennesker, og det var også på tide, at vi takkede af for i dag efter en 14 timers lang og igen meget oplevelsesrig dag. 

Dobbeltklik på billederne for fuld størrelse...

Klik her for næste vandreeventyr...