En begivenhedsrig dag på Slættaratindur, i den maleriske bygd Gjógv og et lille visit på øen Kunoy

Dagen startede desværre ikke helt, som vi havde håbet. Vi havde en (set i bakspejlet lidt naiv) plan om at bestige det højeste fjeld på Færøerne - Slætteratindur (880 m) - men da vi landede på p-pladsen, hvorfra vi skulle hike op til toppen, mødte der os en isnende og bidende, hård kulde. Det var kun et par grader, og chillfaktoren lå helt sikkert på mere end -10 grader, Den stærke vind kom uden tvivl bag på os, selvom vi havde tjekket hjemmefra og set, at der skulle være "lidt" vind. Lidt vind på Færøerne kan åbenbart føles ret voldsomt..

Alligevel fik vi gjort os klar og besluttede os for at gi' fjeldet en chance. Men med meget stejlt terræn, glatte klipper, sne og 20 m/sek og en vind, der flåede i os i alle retninger måtte vi efter ca. 1 time med respekt for den vilde natur give op og gå retur til p-pladsen. Det var simpelthen for farligt, og vi ville ikke risikere liv og lemmer. Selvom man tydeligt kunne mærke skuffelsen hos os begge, besluttede vi os for at gøre det til en god dag alligevel og tog ja-hatten på.

I stedet kørte vi til den gudesmukke og maleriske bygd Gjógv, liggende i en dal omgivet af klipper, som de fleste bygder jo er, og som lå kun en lille køretur fra Slætterandindur. Bygden lå i læ af den voldsomme vind, hvilket vi nød efter at vi netop havde kæmpet med den isnedende kulde. Efter en lille tur rundt i den charmerende bygd, besluttede vi os at hike op på højderyggen (400 meter), der lå på kanten af bygden. Her var der udelukkende trapper og græs og ikke klipper og sne som på Slætterantindur. Her føltes den stærke vind - som igen mødte os halvvejs oppe - mere overskuelig, selvom den selvfølgelig stadig var kold. Det var virkelig sjovt og vildt at mærke naturens kræfter fra den enorme styrke vinden, da vi nåede op til toppen, Vi gik i barndom og begyndte at lege med vinden, der var så stærk, at man kunne læne sig op ad den. Da vi var færdige med at lege og tømme lungerne for gode grin, gik vi tilbage og slentrende rundt i bygden, hvor vi bl.a. betragtede den smukke kløft og grotten i forlængelse heraf. Vi holdt et lille pitstop på en café, og manden bag disken kunne fortælle os, at Slætterantindur, som vi havde forsøgt at bestige, var lukket indtil 1. maj. Så vi var åbenbart 2 uger for tidligt på den, og det var åbenbart en rigtig klog beslutning, at vi havde vendt om. 

Efter Gjögv kørte vi videre til endnu en ø, Kunoy. Det er altid sjovt og spændende at besøge en af de smukke øer. Vi var særligt imponeret over den lille dæmning, som man skal passere for at komme over til øen. Den var bygget meget alternatvt i kæmpestore sten og bygget op i zigzag. Lidt spøjst, men mon ikke der er tænkt over det. Det blev kun til en lille køretur til den eneste og meget fine bygd (som har samme navn som øen), og som har en meget smuk kirke beliggende på kanten af havet som de fleste kirker heroppe. På vejen hjem lavede vi et kort pitstop ved det berømte Gásadalur Vandfald, som vi også besøgte i oktober 2021, men det er bestemt mange besøg værd. Herefter vendte vi godt mætte af ugens mange indtryk snuden hjem, hvor vi hyggede og slappede af i huset og nød vores sidste aften, inden vi dagen efter skulle hjem mod Danmar, med rygsækken fuld af helt fantastiske naturoplevelser og mødet med en masse skønne mennesker fra Færøerne.