Regnskoven

Regnskoven og "Jurassic Park"

Efter gruppens fælles morgenmad var vi klar til at komme på vores vandretur nr. 2, og kl. 9 blev vi forventningsfulde afhentet af vores bus og guiden. Vi havde nu ca. 1½ times kørsel foran os og fik udleveret vand, frugt og chokolade til vores rygsække. På vej mod regnskovsområdet underholdt Benjamin os i bussen med at fortælle om de to områder, vi i dag skulle bevæge os ud i, Vi skulle gå dobbelt så langt som i går, dvs. ca. 12 km med en aktiv vandretid på ca. 5 timer og med en del højdemeter, såvel op- og nedstigninger. Turen var lidt mere krævende end den nemme tur i går og lå på en kategori 3, med andre ord stadig ikke så krævende.


Den fortryllende skov

Den første del af turen gik igennem et botanisk og eksotisk meget grønt område med en tæt laurbærskov (med spiselige laurbærblade) og kæmpemæssige bregner (Cubo de la Galga). Skoven bliver også kaldt den fortryllende skov (the enchanted forest), og den er blandt verdens smukkeste biosfærereservater, og her blev vi skiftevis mødt af op- og nedstigninger. Skoven var ufattelig smuk og stille at bevæge sig rundt i, og man blev konstant mødt af nye, friske dufte fra den frodige beplantning af majestætiske bregner, lianer, mandel- og lyngtræer og andre mangeartede eksotiske planter, som Benjamin energisk underholdt os med. Efter at have gået i ring i dette lækre område, nåede vi til et udkigsområde (La Somada Alta) med kig til de høje bjerge, hvor skyerne lån tæt henover og mod det blå Atlanterhav, hvor vi holdt en lille frugtpause, og jeg fandt en masse små firben, der legede i solen. Herefter vandrede vi ned blandt små hyggelige huse, store kaktus-, avocado- og papayatræer, smukke planter og blomster, mod en bjerglandsby med udsigt over bjerget La Galga, hvor vi skulle spise frokost før vores næste etape, der skulle vise sig at blive endnu smukkere.


Jurassic Park

Efter en hyggelige frokost i spansk stil og med den smukkeste udsigt henover bjergsiden og med fornyet energi i fusserne fortsatte vi vores vandring ned ad bjerget mod Barranco de la Galga, dvs. en dyb kløft, som vi skulle krydse, hvilket betød en sej nedstigning for derefter at kravle/bestige den anden side!

Denne tur blev ganske enestående, meget hård og vanvittig smuk. Den stejle nedstigning til bunden af kløften var ikke helt ukompleks, og benene syrede godt til, jo længere man bevægede sig ned ad de til tider svære passager med grus og småsten, hvor man - hvis man et øjeblik var ufokuseret - nemt kunne falde/glide og slå sig, hvilket da også skete for et par enkelte i gruppen. Man skulle tro, at det er nemmere at gå nedad, men nej - som vandrer er det som regel stik modsat.

Og det var i den grad svært at holde fuld fokus, for ofte var man nødt til at stoppe op for at betragte det spektakulære og helt ubeskriveligt og vanvittige smukke syn, hvor man for hvert skridt følte, at man blev taget millioner af år tilbage til en tid, hvor verden var domineret af frygtindgydende rovdyr i et tropisk klima. Det var derfor ikke så mærkeligt, at man følte, at man var med i en Jurassic Park film. Vi manglende bare lige, at der kom en kæmpe dinosaur gående rundt om hjørnet.

Gruppen blev på denne strækning spredt lidt fra hinanden, da nogle havde lidt sværere ved at "kravle ned" ad den stejle kløft, men i bunden af kløften ventede den lidt hurtigere del af gruppen naturligvis på de andre og roste alle hinanden for vores seje indsats, da vi igen var samlet. Herefter gik det så til gengæld stejlt opad, men det var nærmest en befrielse at få lov til at kravle op af bjerget, og det gik da også væsentligt hurtigere for os alle end på turen ned,

Med en lettelse over at have passeret den stejle smukke kløft gik vi nu rask til de sidste ca. 3-4 km mod byen Puntallana, hvor vores søde buschauffør ventede på os ved smuk udsigtspost til en af de mange flotte sorte sandstrande langs La Palmas klippekyst. På turen hjem i bussen holdt vi "siesta" og fik hvilet vores stænger, så vi kunne forberede os på en endnu hårdere trekkingtur i morgen.... eller det troede vi i hvert fald. Det skulle dog vise sig at blive noget anderledes end forventet ...