Dag 11 - A Salceda til endestationen Santiago de Compostela (30 km)
Den store dag oprandt, som vi alle havde ventet på, og efter et besøg på den lokale café bevægede vi os i nogenlunde samlet flok mod målet med den smukkeste solopgang og med udsigten til en meget varm dag (25-30 grader).

Alle kom godt fra start trods den vanvittige dag i går. Vi følte, at vi alle havde ekstra energi (om man fatter det), så i hvert fald de første 10-12 km gik vi i et pænt højt tempo, og mon ikke det var tanken om at nå Santiago, der gav os et ekstra skub til dagen 😉👣

Da varmen ramte os op ad formiddagen, begyndte det dog alligevel at gå lidt langsommere, men glæden over, at alle de mange op- og nedstigninger (som der stadig var et par stykker af) snart skulle lægges bag os, ville ingen ende tage. Der blev selvfølgelig holdt en del drikke- og spisepauser, hvor folk tog strømper og sko/støvler af for at lufte deres varme tæer. En af de første pauser blev brugt i selskab med vores franske og østrigske venner fra Primitivoen, som vi havde aftalt at følges med det sidste stykke mod katedralen. Vi gik ikke i samme tempo som dem, så vi aftalte blot at mødes senere på dagen.

Der dukkede efterhånden lidt flere pilgrimme op på strækningen mod Santiago, og alle var glade og i godt humør, og nogen gange steg farten en smule, når den ekstra energi i ny og næ igen ramte os.

Da vi havde 5 km tilbage, passerede vi et monument oppe på et bjerg, og herfra kunne vi i horisonten nu se byen Santiago de Compostela, hvilket gav os en helt ubeskrivelig lykkefølelse og glæde ved synet. Igen blev farten sat lidt op trods smerter her og der, ømme fødder og en negl, der næsten var ved at falde af (på vores argentinske pige Vanina.).

Da vi havde et par kilometer tilbage før katedralen, fik vi taget et par fotos ved Santiago-skiltet, og kort herefter mødtes vi med vores østrigske venner og franskmanden på en bar, hvor vi fik en kølig galicisk øl, inden vi kunne begynde vores sidste to kilometer mod katedralen sammen. Når jeg sidder og skriver om det nu, får jeg igen samme følelse, som jeg havde i går og bliver helt varm og glad indeni.

Vi var alle meget spændte og lykkelige, og glæden ville ingen ende tage, og der blev sunget, danset, jublet og grinet de sidste hundrede meter før katedralen, og i samlet flok gik den danske viking, den seje Hong Kong pige, de skønne piger fra Argentina, de sjove drenge fra Spanien, de østrigske pensionister fra Østrig og franskmanden fra Paris nu de allersidste skridt gennem den smukke gamle by mod katedralen - og at ramme den store plads var naturligvis lige så ubeskrivelig som forventet ❤️👣

Efter ca. 340 km, 500.000 skridt og en forbandet masse kalorier forbrændt (som jeg endnu ikke har talt mig frem til) var glæden vanvittig stor.

Efter en masse fotos foran katedralen skulle vi selvfølgelig have vores certifikat og pilgrimsbevis, men da vi opdagede, at vi skulle stå i kø i et par timer for at få dette, da vi jo ikke er de eneste pilgrimme, der ankom til Santiago 😅, valgte vi i stedet at gå de sidste 800 meter (som føltes som 5 km), der var hen til en flot airbnb-lejlighed, som vi havde lejet, hvilket var ren luksus sammenlignet med de mange herberger, vi de sidste mange dage har boet på.

Her blev der taget et velfortjent bad, hygget i sofaen/ved køkkenbaren, og et par stykker gik efter drikkevarer og snacks. Herefter var der dømt hygge og max afslapning med hjemmelavet sangria og pizza bestilt udefra, mens vi sad og sang til gamle og nye musikvideoer fra alle mulige forskellige lande - og pigerne fortalte os lystigt om de mange forskellige slags sydamerikanske danse, samba, salsa, tango mv., og dansetrinene kom da også en lille smule i brug, hvor vi glemte alt om ømme fødder og dårlige knæ mv. (sådan da 😆).

Til midnat var der dog ikke mere energi tilbage hos nogen af os, hvor sengen kaldte, og jeg er sikker på, at vi alle faldt i søvn, før vi ramte puden 😊

Jeg ligger i min seng, mens alle sover, og jeg er ikke i tvivl om, at det bliver med vemod og tårer, når der i løbet af formiddagen skal tages afsked med de mennesker, som det er lykkedes at få så tæt et forhold til på kun 11 dage. Og hvilke dage!

Jeg vil aldrig glemme denne fantastiske rejse helt ind i krop og sjæl, som har sat de dybeste spor af taknemmelighed, varme, glæde og omsorg, og samtidig at have fået de mest tætte venskaber med de dejligste og mest fantastiske mennesker fra hele verden ❤️

Jeg takker jer alle af hele mit hjerte for alle de mange varme, søde og opmuntrende kommentarer på min side. Jeg vælger dog at fortsætte min dagbog et par dage endnu, som jeg på den ene eller anden måde skal ha’ brugt, før jeg på onsdag skal videre til Barcelona, hvor der er dømt familiehygge og afslapning - uden 7-9 kilo på ryggen 😁❤️

Til vandredag 12 - klik her