HØJLYNGSSTIEN - FRA RØ PLANTAGE TIL ALMINDINGEN

(26 km)

Jeg stod tidligt op og pakkede stille mine ting og telt sammen, mens de andre stadig sov i lejren. Jeg ville afsted, inden det blev alt for varmt. Vejrudsigten sagde op til 25 grader, så der var en varm dag i vente. Aftenen før havde jeg aftalt at mødes med Camilla på ruten senere alt afhængig af, hvad dagen måtte bringe. Vi var i hvert fald blevet enige om, at det kunne være hyggeligt at ses igen. 

Turen gik gennem den smukke plantage med bl.a. mange grantræer (uden særlig mange nåle), mose og søer, trapper, små broer pg pyha, det var allerede meget varmt tidligt på dagen, og rygsækken føltes tungere end dagen før. Efter ca. 5 km slap jeg Rø Plantage og kom ud til et længere stræk med asfalt, og jeg kæmpede i den grad med varmen og drømte om en iskold cola! Som sendt fra himlen mødte jeg på den asfalterede vej et skilt, hvor der stod, at der længere oppe af vejen var et "pausested" og tro mig, det var det mest vidunderlige sted på jorden i nuet, for her havde nogle lokale lavet en del af deres have om til et nærmest "himmelsk pilgrimssted" med et udekøkken, hvor jeg kunne tanke iskold vand til min camelbag, købe kolde colaer, chokolade og kiks fra køleskabet og oven i det fandtes der et badekar i deres "orangeri/drivhus". Megaluksus. Jeg valgte dog ikke at benytte mig af sidstnævnte, men drak i stedet en iskold cola og spiste et par stykker chokolade (aldrig har cola og chokolade smagt SÅ godt!). Husk at besøge dette fantastiske Pausestedet, hvis I skal gå Højlyngsstien. De får 5 store stjerner herfra *****

Jeg fortsatte efter min skønne pause ad landevejen, og det var hot hot hot, så der blev svedt igennem, og jeg havde samtidig lidt problemer med rygsækken, der ikke sad helt ordentligt. Det blev dog fixet, og jeg fik lidt mere energi.  Efter ca. 15 km nåede jeg til yderkanten af Almindingen, hvor jeg et stort område med geder, og senere blev gederne skiftet ud med får, da jeg ramte Ekkodalen. Inde i skoven havde jeg flere gange brug for en pause, men det ødelagde de meget sultne myg mig, så pauser blev der ikke meget af i skovområderne, og det var der meget af!

Da jeg nåede til Rytterknægten i Ekkodalen, der er Bornholms højeste punkt, havde kroppen brug for endnu en kold cola og en is! Efter indtagelsen af lidt mad og de indkøbte lækkerier hvilede jeg mig lidt på en bænk og fortsatte ned mod Ekkodalen, som var meget smuk. Mens jeg sad og holdt et lille hvil, kom Camilla, som jeg havde sms'et lidt med undervejs, pludselig ud af skoven. Hun havde taget en lille genvej. Vi besluttede os hurtigt at spise en velfortjent frokost sammen på Ekkodalshuset, som er kendt for at servere Danmarks største tartelet, som vi dog synes var lige voldsomt nok til vores maver og bestilte i stedet en clubsandwich, som var mindst lige så stor :-D Desuden fik vi tanket vores vanddunke op og fik lidt strøm på vores mobiler og sad nu og luftede vores ømme, varme og bare tæer på restauranten og delte ud af vores livshistorier. Camilla havde efterladt mand og 2 børn på 3 og 5 år for at vandre en uge med fuld oppakning og have lidt alenetid på solskinsøen. Sej pige, det var mange mødre, der kunne tage ved lære af...

Efter vores frokost vandrede vi sammen de sidste 4-5 km til en fin shelterplads, Lindesbjerg, efter 26 VARME km, hvor vi slog lejr. Et par kvinder havde indtaget det næsten helt nybyggede shelter, hvoraf den ene aldrig havde sovet ude i det fri før! Her brugte vi de næste par timer til mere snak og hygge, indtil vi kravlede til køjs og sagde godnat kl. 21. Desuden sagde jeg på-helt-sikkert-gensyn til Camilla, for næste dag skulle jeg ekstra tidligt op for at nå til endestationen Årsdale i tide for at hoppe på en bus tilbage til færgen i Rønne!

Gå til dag 3...