Udover at gå frem og tilbage til arbejde et par gange i løbet af den forgangne uge, er det ikke blevet til så meget vandring. Jeg var derfor godt klar over, at jeg ville ud og gå en lang tur en af pinsedagene, og det blev så i dag. 

Jeg startede dog lige dagen med en 6 km morgenløbetur, for det ene udelukker naturligvis ikke det andet, og da jeg er kommet til at melde mig til Royal Run i morgen, måtte løbeskoene også lige luftes lidt. 

Efter min løbetur tog jeg ud til Vestamager Metrostation, hvor min skønne veninde, Margith, stod og ventede med et stort smil. Hun spurgte mig i går, om jeg ikke ville en tur ud på Amager Fælled og gå, så det kom ret så belejligt. På trods af at hun har boet på Nørrebro i mange år, og jeg nu har boet på Amager i snart 6 måneder, er der ingen af os, der kender Amager Fælled særlig godt, så nu var det på tide at få kigget os lidt omkring, og at starte ved Ørestaden var et godt udgangspunkt.

Efter at have gået igennem en del af Amager Fælled og igennem lidt af Kongelunden, kom vi ud på Kalvebod Fælled, som er et 20 km2 stort område, hvor naturen viser sig fra sin smukkeste side med græssende køer og et fantastisk fuglereservat med det vildeste fugleliv, som fulgte os hele vejen. Det er et Eldorado for ornitologer, og det forstår man godt! Førhen var Kalvebod Fælled et militært øvelsesterræn, men i dag er det en fælled, hvor alle kan færdes frit i området - hurra for det - og det er nu en del af Naturpark Amager.

Det var dog ikke mange mennesker, vi mødte ude på selve fælleden, men vi fik så til gengæld hilst på de søde køer, vi mødte undervejs - og kunne derudover konstatere indtil flere gange, hvor overvældende fantastisk natur, vi befandt os i, og hvor heldige vi var for at bo i København med så smuk natur omkring os.

Efterhånden som vi nærmede os udkanten af Kalvebod Fælled, nåede vi til dæmningen ud mod Køge Bugt, og vi måtte lige en tur op over dæmningen og kigge ud mod vandet - og her blev vi mødt af en ret så kraftig vind, og vi blev hurtigt enige om, at vi var glade for, at vi ikke havde valgt at gå langs kysten hele vejen. 

Herefter fortsatte vi turen ind mod byen - på den "rigtige" side af dæmningen, hvor vi stort set gik i læ for vinden. Endnu engang bekræftede vi hinanden i, hvor heldige vi var for at kunne gå i denne pragtfulde natur og nyde hinandens selskab og positive energi, som disse lange gåture giver os. 

Ved gangbroen over motorvejen på vej ind mod byen  hilste vi på et sødt ældre par, der også var ude og gå tur, og som vi passerede. Efter broen delte stien sig, og da vi var på vej til at gå mod højre, råbte det søde par til os, at vi skulle gå til venstre. De kunne fortælle os, at turen til venstre gik mod Byskoven, som hverken Margith eller jeg tidligere havde hørt om. 

Vi fulgtes herefter med det søde par ned til denne skønne farvestrålende blomsterpark med et idyllisk syn af røde valmuer, orange morgenfruer, hvide margueritter og blå kornblomster, hvor det vrimlede med folk, der var kommet for at plukke de vilde blomster .

Det blomstrende område skal på sigt blive en del af Københavns nye byskov. Der er plantet over 50.000 træer, så skoven en dag kommer til at dække et område på ca. 14 hektar, og alle de mange vilde blomster skal fungere som gødning til disse træer. Men der er så mange blomster, at det er ganske lovligt at plukke løs af dem.

Vi takkede det søde par for at have indviet os i dette paradis af blomster - og endnu engang blev vi bekræftet i, at man kan møde de sødeste mennesker, når man er ude og vandre.

Vi fortsatte nu endnu gladere og rig på en fantastisk oplevelse vores sidste strækning ind mod byen.

Efter en lang dejlig strækning langs vandet med vinden i ryggen og masser af forbipasserende i form af racercyklister, joggere og folk, der gik tur (nok ikke så langt som os) nærmede vi os Islands Brygge. Her takkede vi hinanden for en superskøn og naturrig dag og gik i hver vores retning - Margith ind mod Nørrebro og jeg tilbage til Amager Fælled og videre hjem mod Parmagade. 

Uret ramte lige akkurat 24 km, da jeg landede hjemme, og herved fik mit nye Garmin Instinct træningsur, der har vandring som aktivitetsprofil, sin ilddåb, og jeg har på fornemmelsen, at den aktivitetsprofil vil blive brugt flittigt fremover ;-)

Ønsker jer alle en dejlig pinse!