Dag 6: Castro - O Piñeiral (27 km)
I dag startede vi med morgenmad med vores spanske venner (prisen for et morgenmåltid var 1,5 euro, og overnatningen lidt dyrere end normalt (12 euro, hvor det normale ligger mellem 5-10)). Vi fik fyldt maverne, før Janet og jeg begav os ud i den iskolde tåge (0-2 grader), hvor vi hurtigt mødte Polina, en supersød og sej pige fra Ukraine, der går hele ruten for sig selv, og som vi møder hver dag, og inden længe begyndte det at gå stejlt opad, så vi fik hurtigt varmen. I dag skulle vi stige fra ca. 700 m til 1100 m og herefter ned igen til 800 m for igen at ende på ca. 1000 m., så med andre ord ventede mange højdemeter forude 🤭

Efter ca. 5 km vandring opad fik vi langt om længe solen at se og dens varme at føle, og atter engang fik vi fornøjelsen af at være over skyerne med den smukkeste udsigt til snebeklædte bjerge i det fjerne, mens vi svedte som vanvittige på vej op af bjerget, der nu skulle bestiges.

De spanske drenge nåede (som sædvanligt 😄) at indhente os undervejs sammen med en franskmand, de havde mødt undervejs, der havde gået fra Frankrig og havde været 4 uger undervejs, og de havde alle de lange ben foran sig og forsvandt hurtigt fra os. Janets knæ drillede lidt i dag, men hun er en fighter uden lige og giver ikke så let op, så vi gik stort set non-stop 💪🏼

Vi skulle i dag gå ca. 27 km, men havde på forhånd aftalt, at vi skulle holde et frokost pitstop og spise blæksprutte i byen A Fonsagrada (efter 23 km), som byen er kendt for at byde på, så det gik vi på hele turen og så meget frem til 🐙 Da vi efter en lang strækning med et ret fladt terræn fik øje på byen med blæksprutterne, kunne vi på afstand se, at byen lå ret højt oppe, og det viste sig, at stigningen op mod byen var den værste, vi har været oppe imod på alle dage 😱Vi følte nærmest vi stod stille en hel kilometer), men op kom vi og var fuldstændig færdige, da vi ramte byen 😅

Vi fandt restauranten, og her sad de spanske drenge, franskmanden og 3 østrigske pensionister pænt og ventede på os (de var ankommet 45 min før os, men man venter selvfølgelig på sine Camino-venner/familie 😍), så vi langt om længe kunne nyde de berømte blæksprutter. Mums siger jeg bare!

Efter en god pause på en times tid skiftedes der sokker, og nogen skiftede til shorts, og så var det tid til de sidste 4 km, som var en ren leg på bl.a. blødt underlagt gennem en smuk skov. Herberget i O Piñeiral, vi skulle bo på, viste sig at være stort, helt nyt (kun et år gammelt) og meget rent med flotte nye senge og badeværelser, så det var virkelig luksus for kun 10 euro.

Mine venner hoppede i køjen for at tage en lille siesta-lur, mens jeg satte mig ud for at nyde solen og skrive lidt dagbog. Der skulle dog ikke gå længe, før jeg fik selskab af de østrigske pensionister, franskmanden og min “familie”. Så stod den på vin, øl og lidt tapas og masser af hyggesnak og udveksling af forskellige ord på vores mange sprog (mens vaskemaskinen/tørretumbleren kørte flittigt og sørgede for rent tøj til i morgen) - hver eneste dag lærer man noget nyt om folks lande og kulturer, og alle vil rigtig gerne dele ud af deres viden om deres eget land ☺️

Senere var det tid til en tre retters ganske udmærket pilgrimsmenu til den nette sum af 10 euro (inkl. drikkevarer!) med specialiteter fra området Galicien, som vi i dag er krydset indover fra Asturias.

Nu er der dog totalt ro omkring mig, da alle er hoppet ned i deres soveposer for at lade op til ca. 30 km, der venter i morgen. Vi er lidt over halvvejs nu og begynder så småt at glæde os til mødet med endnu mere sol, når vi nærmer os Santiago, hvor de lover højtryk i weekenden ☀️

Til vandredag 7 - klik her