F Æ R Ø E R N E
O K T O B E R 2 0 2 1
Dag 1 - Første indtryk, Kvivik og flotte vandfald
Forventningens glæde var utrolig stor, da jeg landede i Vágar Lufthavn, hvor jeg blev hentet af nogle venner fra Danmark, som har besøgt Færøerne mange gange. Jeg følte mig derfor i trygge og gode hænder, da jeg blev hentet i lufthavnen.
Og jeg skal da lige love for, at jeg sad i bilen og sugede hvert et indtryk til mig og nød det ene smukke fjeld efter det andet, som vi mødte på køreturen til det kun 1-år gamle Hilton Hotel i Tórs-havn, hvor jeg skulle bo de næste 3 nætter.
Efter indlogeringen på hotellet kørte vi ned til den smukkeste sandstrand, (Leynar-sandur i Leynar), der ligger i en bugt omgivet af grønne frodige bakker og klipper og selvfølgelig huse med græs på taget. Her spiste vi lidt frokost, mens vi nød godt af det omskiftelige vejr, der startede med snevejr, blæst til tørt og stille vejr med solskin (og det hele indenfor ½ time!). Ret så fascinerende.
Herefter kørte vi til en hyggelig lille by i nærheden, Kvivik, hvor gik en tur langs en brusende flod, der løb igennem byen for derefter at gå lidt ud af byen, hvor vi passerede et meget stort vandfald.
Allerede efter min første dag havde Færøerne gjort et stort og meget positivt indtryk på mig.
Dag 2 - Havdyp i Nordatlanten og "heksefingeren"
Dagen blev kickstartet på den bedste måde, man kan tænke sig - hvis man vel at mærke er vinterbader! For i Gammel Hoyvik, der ligger små 2 km fra Hilton hotellet, ligger den skønneste lille bugt med en fin badebro, og som er et meget populært badested for de lokale indbyggere. Kl. 7 om morgenen gik vi i rask gang i det bidende kolde og blæsende (3-4 grader) vejr med en chillfaktor på langt under 0-punktet, smed tøjet og hoppede i det kolde Nordatlanterhav. Så mærker man, at man lever - også selvom havets temperatur på Færøerne ligger stabilt på "kun" ca. 10 grader. Det er jo ingenting i forhold til, hvad man som vinterbader oplever i Danmark ;-) Men fedt var det - også selvom der ikke var en sauna...
Efter morgenmaden kørte vi igen til den smukke strand i Leynar. Stranden tog sig denne dag helt anderledes ud end dagen før, for vejret var nu klart og solrigt, dog stadig råkoldt (3-5 grader).
Vi begav os nu ud for at finde en gåtur i området, hvilket bestemt ikke var svært!
For hurtigt fandt vi frem til Sandavagur, hvor vi fandt en lille p-plads, hvorfra vi kunne gå the "Witches Finger Trail" og ud til den 313 m høje klippeformation, der ligner fingeren på en heks. Sagnet fortæller, at en heks kom for at kaste Færøerne til Island. Men da hun kom til havet syd for Vágur kom solen op, og hun blev til sten og forvandlede sig til sten og faldt i havet.Turen ud til Trøllkonufingur (heksefingeren) var guddommelig smuk med solen, der stod højt på himlen og spejlede sig i Nordatlanten og kastede lys på os og de grønne fjelde og klipperne mod havet. Stien var nem fremkommelig, og på vejen mødte vi både skrappende gæs og nysgerrige får og fine små vandfald. Det var en vanvittig smuk gåtur, som vi betragtede som en opvarmningstur til dagen i morgen, hvor vil skulle hike fra Tjørnuvik til Saksun.
Efter gå kørte vi lidt syd for Leynar, hvor vi gik en rask tur på en afsides lille vej med næsten ingen trafik langs Nordatlanten, hvor vi igen blev mødt af det meget omskiftelige vejr, man kan møde på Færøerne. Turen startede ud med høj flot sol, men hurtigt blev vi indhentet af meget mørke skyer, der hang tungt over vandet og fjeldene. Snart gik vi i regn, blæst, dernæst hagl for at slutte turen af med høj sol igen. Og ude over havet kunne vi hele vejen følge de stærke solstråler, der banede sig vejen ned i vandet og gennem de vilde regnskyl. En meget stærk og magisk oplevelse at opleve naturens kræfter - og vanvittig smukt! Det kan være svært at indfange det rette øjeblik, men billederne til højre fortæller ganske fint, hvad jeg har med hjem på nethinden fra den tur!
Dag 3 - Hike fra Tjørnuvik over fjeldet til Saksun (10 km hike)
Denne dag havde vi set meget frem til og havde sommerfugle i maven, for i dag havde vi planlagt at vandre fra den smukke lille bygd Tjørnuvik (der ligger "klemt inde" i en stor bugt med majestætiske fjelde omkring sig). Herfra skulle vi gå henover det barske fjeld og ned på den modsatte side til en anden lille (og mindst lige så smuk) bygd Saksun.
Det tog en lille times tid at køre fra Tórshavn og nordpå til Tjørnuvik. Køreturen i sig selv var magisk og vanvittig smuk. Uanset hvor man kigger hen på disse øer, bliver du dybt betaget, og man føler, man bevæger sig rundt i et magisk eventyrland.
Det skulle da også vise sig at blive en helt vidunderlig og eventyrlig naturoplevelse at vandre henover dette fjeld. Vi havde heldet med os i forhold til vejret, som var gråvejr og koldt, men der var ikke særlig meget vind.
Vi gik igennem Tjørnuvik og betragtede de autentiske gamle huse med græs på taget og fisk hængende til tørre langs tagryggen. Et lille stykke oppe på fjeldet gik vi gennem en lille låge, som var vores udgangspunkt, Herfra skulle vi blot følge stenvarderne, som er en menneskeskabt stabel af sten, der fungerer som pejlemærke for fx folk, der vandrer i området. Og allerede indenfor lågen fik vi øje på den første stenvarde. Terrænet var lidt vådt, og der var en hel del mudder og løse sten nogle steder, men ellers stien fin og nem fremkommelig.
Fjeldet var stejlt, og der skulle bruges solide kræfter på at bestige det. Flere gange stod vi stille for at betragte det smukke syn ned mod bygden og havet, vi lige havde forladt - og hvor der var fantastisk kig til Kæmpen og Kællingen i det fjerne (to kæmpe stensøjler på 68 og 81 m højde, der står ude i vandet ud for øen Eystoroy).
Jo højere, vi kom op på fjeldet, jo mere euforiske blev vi af den udsigt, vi mødte, uanset hvilket verdenshjørne vi vendte vores blik imod. Vi gik et langt stykke tid henover et kæmpe åbent område, hvor man nemt ville kunne fare vild i tilfælde af tåge. Det anbefales derfor ikke at gå denne rute i dårligt vejr, også af hensyn til glatte sten, mudrede stier med farve for jordskred mv.
Da vi nåede op til toppen af fjeldet, var vi mildest talt ikke til at skyde igennem. Vi var stolte af at være kommet til tops, og den storslåede natur, der omgav os, gav os den ene mavepuster efter den anden (på den gode måde). Vi følte os så ydmyge og taknemmelige over at være en del af noget så stort, som gjorde os meget små! Heroppe på toppen kunne vi se Nordatlanten på begge sider af fjeldet, og nu kunne vi også få et smukt kig ned mod Saksun, der var vores endestation. Det var helt ubeskriveligt, betagende og vildt stort!
Jeg tog som altid en masse billeder, men blev hver gang skuffet. Så storslået natur er bare umulig at genskabe med et mobiltelefonkamera.
Turen ned blev hård og vanskelig, dels på grund af det meget stejle terræn, dels på grund af løse sten og mudder, vandrestavene var til stor hjælp, og lykkedes det os at nå i mål i en lykkerus af taknemmelighed, stolthed og træthed. Vi satte nu kursen tilbage mod Tórshavn og min sidste aften på Færøerne.
Dag 4 - Kirkjubøur og Gasadalur
De sidste timer inden min hjemrejse blev udnyttet til fulde.
Vi spiste morgenmad med med vores søde færøske venner. Efter morgenmaden tog kørte vi til den smukke gamle bygd Kirkjubøur, der ligger 12 km fra Tórshavn, og som er et af de vigtigste historiske steder på Færøerne. Her finder man en katedralruin og Olavs kirken, som er bygget helt tilbage i 1200-tallet! Olavskirken er den ældste kirke på øerne og er stadig i brug.
Vi gik en lille tur langs havet og i bygdens små gyder og mærkede historiens vingesus helt tilbage til middelalderen.
Vi rundede køreturen af med at køre til Gasadalur vandfald, som er et af de mest fotograferede steder og beundringsværdige steder på Færøerne, som man ved gud godt kan forstå, når man betragter denne altoverskyggende smukke plet på jorden.
Herefter blev jeg kørt til lufthavnen, da mine venner skulle blive lidt længere på øerne, og da jeg kort tid efter sad i flyet og kiggede ned på de smukke øer, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg meget snart ville vende tilbage, for jeg havde slet ikke fået nok af dette magiske sted på jorden - og det skulle da også vise sig, at jeg vendte tilbage igen allerede påsken 2022.
TAK FOR BESØGET
All rights © wanderwoman.dk