Dag 3: Heldagstur til Nólsoy

DAG 3: HELDAGSTUR TIL NÓLSOY

Sejltur til Nólsoy + 5 timers hike


Vores gode færøske ven Ragnar tilbød at sejle os til Nolsoy og bestige de 5 fjelde på øen sammen med os - og sådan et tilbud siger man selvfølgelig ikke nej til. Jo flere øer, vi kunne få lov til at opleve, jo bedre. Planen var som nævnt at bestige de 5 fjeldtoppe og gå til det sydligste punkt på øen og se øens gamle, fine fyrtårn med verdens kraftigste lys! Vi var forberedt på, at det ville blive et langt og stormfuldt hike, for der var god vind på øen i dag.


Der var højt humør på i Ragnars båd på turen fra Tórshavn trods bidende kulde og 12-15m/sek, der med de 3-4 grader føltes som hård frokost. men vi var så klar på eventyr! Med spænding i kroppen og masser af energi ankom vi til øen Nólsoy, der ligger ca. 20 min sejlads øst for Tórshavn..


Ragnar fortalte os, at der findes en afmærket og nem "turistrute" på den ene side af øen, men vi valgte den mere udfordrende, dvs. op over fjeldene. Det gik da også pænt stejlt opad allerede fra start, hvor vi til at begynde med gik på græs, og derefter sten, grus og måtte klatre en smule. Pulsen steg derfor pænt hurtigt, men med en del sved på panden og hårdt arbejde, nåede vi forholdsvis hurtigt toppen på det første fjeld på 372 m. Det var dog svært for os at følge med vores viking, der stikker af fra os, og vi gik derfor alle i vores eget tempo - men vi fandt dog hurtigt ud af, at vi kunne bruge ham som Vadar (hans blå jakke blev vores pejlemærke til at vise vej). Terrænet på toppen var blødt græs og nemt at gå i. Heroppe fra kunne vi se toppene af 12 ud af de 18 øer. Det var et enormt betagende syn.


Undervejs (når han går med os) fortæller Ragnar historier om folk på øen og hvad de har udrettet. Altid spændende historier! Vi går op og ned og op og ned (højde på de andre fjeldtoppe) store sletter/vidder. Enormt smukke udsigter, der tager pusten fra en, og vi arbejder hårdt... op og ned eller ligeud, vi bare går og går og kæmper mod den stride, iskolde modvind, der er helt ekstrem. Man skal ikke stå stille særlig længe for at ta' billeder... på med vanterne igen!!! Jo tættere vi kommer på fyrtårnet, små vandløb, bække, sne, så der skal springes/hoppes mange steder for at undgå at få våde fødder.


Vi når det velholdte smukke gamle fyrtårn efter ca 3 strabadserende timer. Her finder vi en lille læplads ved foden af fyrtårnet, hvor vi sætter os og spiser en fortjent medbragt frokost med udsigt til klipperne og fårene, der græsser, og Nordatlanterhavets brusen og de koloenorme bølger, der slår indover klipperne. På tilbagevejen tager vi "turistruten", som går langs de fjelde, vi lige har besteget. Det er slet ikke så hårdt, men stadig en fantastisk oplevelse, hvor vi går på en kæmpe højsletter, som er godt våd efter al den smeltede sne, og der må hoppes mange steder. over små og store vandløb. Efterhånden begynder vi at kunne mærke, at kroppen har været på hårdt overarbejde oppe på fjeldene de sidste mange timer. Men efter 4,5 timer kan vi igen begynde at se Tórshavn og den lille havn i Nólsoy ude i horisonten. Det var en helt fantastisk oplevelse - takket være den sejeste nordbo/viking. På sejlturen hjem kunne vi tydeligt mærke, at vinden/strømmen havde taget til, men vi følte os i trygge hænder, for Ragnar er uddannet skibsfører og har sejlet som kaptajn på store skibe på alle verdenshave, så han fik os uden problemer i sikker havn.


Efter at have rundet hotellet og hentet lidt badetøj gik turen igen til Gl. Hoyvik badebro, hvor vores venner Sigmund og Barbera havde parkeret deres mobile sauna, og som vi fik lov til at låne. Vi følte os utrolig priviligerede over at kunne nyde lidt saunagus og havdyp og mærke vores godt brugte kroppe/muskler blive løsnet op i den fantastiske saunavarme. Bedre afslutning på dagen kunne vi ønske os.


Gå til dag 4