Nationalpark Söderåsen (august 2021)
Efter min succesfulde endags-smuttur til Kullen havde jeg fornemmelsen af, at jeg kun havde fået en lille smagsprøve på, hvad den svenske natur har at byde på, og det var derfor ikke svært for at mig at tage beslutningen om, at jeg ville køre et par dage til Sverige i min sommerferie.
Jeg researchede mig derfor frem til, hvad der ellers fandtes af smukke steder i det sydlige Sverige, Skåne, og faldt hurtigt over Nationalpark Söderåsen, der ligger 30 km øst for Helsingborg, og det var uden tvivl et rigtigt godt valg.
Jeg ankom til nationalparken efter ca. 1 ½ times kørsel fra Amager med dagsrygsækken fuld af lækkerier, godt med vand og - som altid - et positivt vandresind.
Parken består af ca. 1600 hektar stort skov- og klippelandskab med et højt dyre- og planteliv og udgør desuden en høj klippeformation dannet for over 70 mio. år siden. Her findes også det højeste punkt i Skåne på 212 meter over havets overflade, og med mange forskellige vandreruter i området håbede jeg selvfølgelig på, at det ville blive en dag rig på oplevelser og med fantastisk natur.
Og det blev ganske spektakulært og betagende syn, der ventede på mig forude. Efter at have gået langs den smukke sø, der var udgangspunktet for min tur, blev jeg ført ind i hjertet af området. Her gik turen så ind i kløften og langs med åen, som bød på dejlige, nemme stier, hvor der var lagt planker og broer ud på de steder, der ellers nok ville være vanskelige at passere.. Ved første øjekast tænkte jeg, at det ville blive "a walk in the park". Flere steder gik jeg langs de stejle klippestråninger med træbeklædte skrænter, hvor bl.a. masser af klippesten på skrænten er et særpræget syn, og hvor man ikke i sin vildeste fantasi kan forestille sig, at træer kunne gro.
Et stykke inde i den kløften valgte jeg at gå op til udsigtspunktet Kopparhatten - det var en stejl tur op (ca. 100 meter over havets overflade... her var det bestemt ikke ligefrem "a walk in the park", så jeg var glad for at have mine vandrestave med på turen. På toppen blev jeg mødt af den mest spektakulære udsigt ud over noget, der nærmest så forhistorisk ud. Jeg forestillede mig, at der sagtens kunne have stukket et par dinosaurhoveder op over de gigantiske trækroner, der tonede sig frem ud over hele nationalparken. Et fantastisk syn. Man føler sig så lille, ydmyg og taknemmelig, når man står ansigt til ansigt med så betagende en udsigt.
Herefter valgte jeg en rød rute (den mest udfordrende...), hvor turen gik igennem et virkelig smukt landskab langs de stejle klippeskrænter og med den ene betagende udkigspost efter den anden, hvor man blev udfordret på højdeskrækken og fik et sug i maven, hvis man kom lidt for tæt på kanten. Efter at have "klatret"/vandret ned gennem det noget udfordrende, stejle terræn (op og ned og op og ned igen og igen....) gik jeg den sidste strækning tilbage igennem urskovs-/junglelignende stier langs det smukke åløb og rislende vandfald. Dog fik jeg på et tidspunkt læst forkert på et skilt og kom til at gå på en ekstremt udfordrende sti med nedfaldne træer på stien, og da stien så til sidst endte brat, måtte jeg vende om for at gå hele vejen tilbage af den ret så vilde sti. Det var med en vis lettelse, jeg ramte den rigtige sti, og herefter gik turen smertefrit tilbage til udgangspunktet ved den smukke sø, hvor jeg var godt tilfreds med at have tilbagelagt 11 km i et ret så vildt og vanvittig smukt terræn.
Klik på pilen for at se alle billederne...
TAK FOR BESØGET
All rights © wanderwoman.dk