Dag 9: Lugo - As Seixas (35 km)
Målet for os alle i Camino-familien er at nå til Santiago på søndag, da de fleste skal hjem mandag, videre på job, besøge familie mv. - og jeg skal ha’ et par dage uden Camino-familien. De næste tre bliver derfor med mange kilometer i benene 👣

I morges forlod vi det lækre hotelagtige herberg kl. 8 efter et stort måltid mad og begav os ud i solen - ja endelig var der dømt sol en hel dag.

Dagen bød udover sol også på gensynsglæde med bl.a. de to mænd fra Taiwan (2 gange i løbet af dagen), som vi mødte ved den allerførste overnatning, hvis ene rygsæk nu er oppe på 21 kilo (første dag vejede den “kun” 18 kilo - fyldt med rødvin, øl, te-udstyr mv.). Vi andre har måske max 7-9 kilo i rygsækken inkl. mad/drikke. De to asiatere har en viljestyrke, som vi andre ikke fatter.

Meget af dagens vandring foregik på asfalt, hvilket kan være hårdt på fødderne og kroppen i det hele taget, og mange er efterhånden begyndt at vise tegn på træthed eller diverse små skavanker, såsom vabler, ømme knæ, lår og skinneben. Folk gik derfor (igen) i dag i timevis i egne tanker for at komme dagen igennem mentalt og fysisk. Jeg selv oplever stadig og gudskelov ingen problemer med mine knæ, men solen/varmen gjorde, at jeg de sidste mange kilometer havde ømme fødder, men med over 200 kilometer på 8 dage i hårdt terræn, er det vel rimelig acceptabelt. Efter et lille pitstop ved et lille å-løb med fødderne i det kolde vand, gik de sidste 6 km dog lidt bedre 😅 Netop fordi folk er mere trætte nu, holdes der også flere pauser, hvilket helt sikkert også vil gøre sig gældende de sidste to dage mod Santiago.

I dag gik jeg lidt af vejen med en af vores argentinske piger, Vanina og trods lidt sprogudfordringer, lykkedes det os alligevel at have en snak om vores forskellige kulturer. Hendes veninde har fået alvorlige problemer med sin ankel og måtte et smut til lægen i Lugo. Hun kommer desværre ikke til at gå det sidste stykke, men mødes selvfølgelig med os i Santiago.

I dag slog vi rekorden og gik 35 km og kom først frem til vores hyggelige herberg i As Seixas kl. 18.15 (et gammelstenhus, men arkitekttegnet, specielt og rigtig lækkert) 😆, og det bliver nogenlunde samme strækninger de næste par dage. Men til gengæld kan vi se målet “lige om hjørnet”, og i morgen smelter vores rute sammen med den mest populære franske Camino-rute (som er 800 km lang). Så fra at møde måske max 10-20 pilgrimme om dagen, vil vi i morgen møde måske flere hundrede på vores tur, og disse vil nok være meget spændte på at høre om den berygtede, hårde Primitivo-rute, hvis de hører, hvor vi kommer fra.

Der er ikke mere energi i mig nu og vil udvælge dagens fotos, så jeg kan få lidt velfortjent søvn inden endnu en lang, varm dag i morgen, hvor det vist for første dag bliver shorts-dag (vinden var lidt kold i dag, selvom solen var fremme)... 👣👣

I skal lige ha et P.S. Jeg fik i dag en gave af Janet - en muslingeskal som et ægte tegn på, at jeg er på min pilgrimsrejse.

Til vandredag 10 - klik her