Saint Sorlin - gletcherhike
I dag skulle drømmen om at komme op på en gletcher udleves. Jeg havde altid troet, at det skulle være på ski, men i stedet blev det med vandrestøvlerne spændt på, og det skulle vise sig at blive en ret så vild oplevelse!
Vi vidste, at der foran os lå 10 km i barsk terræn, men hvad vi ikke var helt forberedt på var, at vi efter blot 500 meters hike blev mødt af en kraftig regnbyge inkl. hårdtslående hagl. Hurtigt fik jeg skiftet til regnjakke, men var dog kun iført shorts, så lårene nåede at blive godt kolde, da regnen efter ganske kort tid igen forsvandt til stor lettelse. Havde det fortsat, ville vi under tvivl have opgivet og vendt om.
Allerede fra start gik det stejlt opad i et råt landskab med grusbelagte stier og enorme klippevægge langs stierne. Cirka halvvejs på turen og godt svedig kom belønnelsen med smukke græsenge, fine små vandløb/vandfald, indtil der pludselig tonede sig den smukkeste sø frem, som fortalte os, at der ikke var langt igen op til gletcheren. Udover den smukke sø var der nu også begyndt at komme sne til syne, der lå rundt omkring på bjergsiderne/klipperne eller i gruskanten. Synet af den smukke sø med den omkringliggende barske natur var betagende, og kameraet blev brugt flittigt.
Vi holdt et tiltrængt hvil med udsigt over søen, før vi - som nogle af de eneste - fortsatte den sidste strækning op til gletcheren (de få mennesker, vi havde mødt på turen indtil nu, var alle vendt om og gået tilbage, da de nåede søen). Jo tættere, vi kom på gletcheren, var det nogle steder svært at se, hvor stien gik, og vi kom derfor flere steder ud og balancere på små eller større rullesten, og nu begyndte vi også at møde større områder med tø-sne, der skulle passeres. Det var her, jeg begyndte at komme på glat-is. For mine støvler var åbenbart ikke gearet til at gå i tung sne, hvilket betød, at mine støvler havde let ved at skride. Men efter en del overvindelse lykkedes det at komme over sneen.
Da vi efter noget tid var kommet off track og havde gået på nogle store tunge sten (pyha!), kunne vi nu se gletcheren foran os og et meget smalt spor i sneen på et ret så stejl "væg", hvilket betød, at vi skulle gå i gåsegang.
Vi lod et par hikere komme foran os - og gudskelov. For da vi var ca. 1/3 ude i sporet, måtte vi vende om, da vi på ingen måde følte os sikre på det, vi havde kastet os ud, da vi ikke var udstyret med de rette støvler - og skal hilse at sige, at det var en meget grænsoverskridende og angstprovokerende oplevelse at lave en U-vending på en stejl gletcher!! Hvis blot man havde lavet en bevægelse forkert, var man kuret ned ad gletcheren, og forenden lå der store klippesten.... Så jeg var ovenud lykkelig og lettet over at være i live, da jeg igen havde fast klippegrund under fødderne.
På vejen tilbage fra gletcheren tog vi igen et (velfortjent) hvil ved den smukke sø, og denne gang smed jeg støvler og sokker og dyppede de trætte fødder og tæer i det iskolde isvand. Fantastisk følelse!! Da vi fortsatte turen, kom vi forbi et hyggeligt gammelt refugie/vandrehjem, som en del franskmænd/turister benyttede som sommerferiemål og helt forståeligt med den betagende rundtomliggende natur.
Herefter var det ren hyggevandring (ned af bakke) de sidste 5 km. Alt i alt en tur på 20 km, der indebar mange natursmukke scenarier og følelser af forskellig karakter - og jeg ville ikke have været det foruden. En virkelig spændende dag!
TAK FOR BESØGET
All rights © wanderwoman.dk