Hike ved vulkanen Teneguia
Dagen efter vores ankomst stod vi pænt og ventede på at blive hentet af vores bus kl. 8:50, der skulle bringe os til vores første vandretur på øen.
Da bussen fra Isla Bonita Tours ankom blev vi mødt af en venlig, frisk ung mand med et vikingeagtigt udseende (langt rødt hår og skæg). Men Benjamin var dog på ingen måde af skandinavisk afstamning, for han kom fra Heidelberg i Tyskland og havde boet på øen i 5 år. Benjamin og chaufføren bag rettet, Carlos Andres, skulle nu være vores tro følgesvende hele ugen. Carlos Andrés skulle sørge for, at vi kom sikkert rundt over bjergene ad smalle veje på øen, og Benjamin skulle underholde os med al nyttig information, vi havde brug for at vide om øen.
Sammen med vores egen guide fra Papuga Tours, Poul, begav vi os nu glade og trygge ud på første tur, i godt selskab og i de helt rette hænder til at få en på opleveren på den smukke ø!
Vores hotel lå i det sydvestligste og mest solrige område på øen (Fuencaliente), og vores første tur med bussen var ikke så lang, for allerede efter ca. 15 min kørsel op af bjerget ramte vi et bjergområde, Los Quemados, der lå ca. 650 m over havets overflade.
Herfra skulle vi starte vores vandring ned mod vulkanen Teneguia og herefter videre ned mod et fyrtårn, hvor vi ville møde nogle af de saltlaguner/-marker, som øen er kendt for. Vandringen ville i dag ikke være så hård - på en skala fra 1-5 lå turen på en 2'er - så med andre ord en hyggetur til at lægge ud med.
Fra starten af vores vandring havde vi et fint kig til den mere end 3000 år gamle vulkan mod øst, San Antonio, som vi dog kun passerede, og mod vest havde vi udsyn over de små landsbyer og et utal af bananplantager, som hører til øens største produktionskilde.
Vi vandrede videre gennem det rå og barske vulkanlandskab med klitter af sort sand, der stod i stærk kontrakst til havets blå farve, og i ny og næ stoppede vi op for at få lidt mere info om det tørre, skarpe landskab af sorte lavasten.
Efter bl.a. at have vandret på en boardwalk langs nogle af de mange vandresoirer til brug for bl.a. vanding af øens mange bananplantager nåede vi frem til dagens første attraktion, vulkanen Teneguia, hvor vi blev mødt af let ildelugtende svovldampe og varme fra små huler, der utroligt nok fortsat hersker, selvom vulkanen, der er den yngste vulkan på øen, havde sit udbrud tilbage i 1971. Imponerende at se og mærke hvilke kræfter, der hersker i sådan et lavafelt. Det ses desuden tydeligt, hvordan og hvor lavafloden er spydt ud og løbet ned ad bjergsiden og ned mod havet. Et ganske betagende syn! Landskabet, vi bevægede os rundt i - samtidig med Benjamins mange fortællinger om vulkanerne på øen - mindede på mange måder om et dramatisk månelandskab.
Efter at have vandret den flotte tur gennem det rå landskab af lavasten fortsatte vi turen ned mod Atlanterhavets kyst og Faro de Fuencaliente (et gammelt fyr og et nyere aktivt fyrtårn, der markerer den sydlige ende af øen), og ved siden af dette lå Salinas de Fuencaliente, som er en af øens familieejede saltbassiner/-marker, som øen også er kendt for produktionen af. Her på kanten af Atlanterhavet er der blevet produceret og udvundet salt i menneskeskabte saltpander siden 1967 under navnet Teneguia Havsalt. Et anderledes og spændende syn, som vi kunne nyde udsigten til over en kold øl, inden turen igen gik hjem til hotellet Jeg måtte naturligvis også lige ha' en pose af den gode salt med hjem til madgryderne!
Vi var tilbage på hotellet midt på eftermiddagen, og da det som nævnt havde været en forholdsvis nem første vandretur på kun ca. 6 km og 650 nedstigning, fik jeg lyst til at udforske hotelområdet lidt nærmere og havde allerede spottet, at der langs hotellet gik en sti langs Atlanterhavskysten, og den udsigt måtte jeg udforske lidt nærmere. Det tog mig lige lidt tid at finde vejen ud til stien, og på vejen derned passerede jeg en lille brøkdel af den bananplantage, som hotellet var omringet af og hele øen tilgroet med, da bananproduktion som nævnt er en af de største indtægtskilder på øen.
Da jeg kort efter nåede ned til boardwalken langs Atlanterhavet, blev jeg dybt betaget af den skønne udsigt til de barske klipper med havet, der tordnede ind mod klipperne og brugte lang tid på bare at beskue dette fantastiske og smukke syn - og fik selvfølgelig også taget en del billeder. Nu var ferien for alvor skudt i gang, og jeg så frem til mere socialt fællesskab og en hyggelig middag med gruppen om aftenen, hvor snakken gik lystigt om dagens vandring og udsigten til, at turen gik mod regnskoven næste dag...
TAK FOR BESØGET
All rights © wanderwoman.dk