Kyststien rundt om Bornholm

BORNHOLM RUNDT I PÅSKEN 2019


Jeg har ikke været på Bornholm i næsten 20 år, og dengang besøgte jeg kun de sædvanlige turiststeder som Gudhjem/Christiansø, fyret og stranden på Dueodde og så Ham-mershus naturligvis, og selvfølgelig foregik det hele i bil.

Ofte har jeg tænkt på at tage tilbage til øen, for jeg husker den kun som værende ganske smuk, i hvert fald de ganske få steder jeg så dengang. 

Da en af mine veninder på en vandretur fortalte mig om, at hun havde vandret Bornholm Rundt Marchen i 2018, dvs. øen rundt 3 dage, satte det tankerne i gang hos mig. Jeg gik derfor i gang med - kun ganske få uger inden afrejse - at planlægge min helt egen tur rundt om Bornholm langs kysten, og mit mål var at komme hele vejen rundt på 4 dage, dvs. i gennemsnit ca. 30 km's vandring om dagen.